Lav en masterplan

Nu er det dig, helt alene, der styrer din tid, planlægger dine dage og holder styr på dine deadlines. Sådan undgår du stress, tristhed og missede deadlines.

Presse - Lav en masterplan - FreelanceGruppen - JournalistForbundet - Malou Storm

Start din freelancekarriere med at finde ud af, hvad dine værdier er i forhold til dit arbejde og dit liv generelt. Dem går du så ud fra, når du prioriterer din tid og dine opgaver, forklarer Malou Storm, der er coach og ekspert i personlig effektivitet.

Er det værdifuldt for dig at bruge tid med din familie, så beslut dig for, hvor meget tid du vil bruge med dem hver dag. Sæt de timer ind i kalenderen, og derefter fylder du dine kendte aktiviteter ind, f.eks. motion, tøjvask og søvn. Nu ved du, hvor mange timer du har til overs hver dag til dine arbejdsopgaver.

Pointen med at kende dine værdier er, at det bliver markant nemmere at finde motivationen og drivet til at komme i gang med en opgave, du VED skal løses indenfor en given tidsramme – for hvis den ikke bliver det, så går du på kompromis med dine nogle af dine værdier

Malou Storm

Masterplanen

En masterplan tager udgangspunkt i de værdier, du nu har identificeret, og den skitserer alle dine mål og opgaver for både dit arbejde og dit privatliv et givent stykke tid ud i fremtiden. Nu ved du, hvor du vil hen, hvad du skal nå, og hvor meget tid du har tilovers.

Som din egen chef er det nemlig nemt at miste overblikket og synes, at du skal nå alt for meget. Ifølge Malou Storm skal du øve dig i at anslå, hvor lang tid en opgave tager, så din planlægning bliver mere realistisk og du ikke fylder kalenderen med mere, end du kan nå.

Læg mærke til, hvor lang tid, du bruger på en bestemt type opgave, så du kan bruge det i din planlægning i fremtiden.

Mange mennesker booker deres kalender op til 200% om dagen. Det siger sig selv, at det bliver man overvældet og stresset af. En grov tommelfingerregel er, at du max booker din kalender 60% af dagen – da 40% af dagen typisk består af uforudsete hændelser

Malou Storm

Hold et chefmøde med dig selv

Når du har fundet dine værdier og lavet din masterplan, så skal du holde dig selv op på det. Malou Storms ide er at holde et ugentligt topmøde med dig selv, hvor du klapper dig selv på skulderen over det, der gik godt, reflekterer over ugens indsats og planlægger de store linjer for næste uge.

Dagsordenen kan se sådan ud:

  • Har der været overensstemmelse mellem livsværdier og jobværdier i denne uge?
  • Har jeg nået ugens 3 vigtigste mål?
  • Beløn dig selv, når du når dine mål
  • Reflekter over hvorfor, hvis du ikke har nået dine mål
  • Hvad har været denne uges allerbedste oplevelse?
  • Hvilke 3 nye mål har du for næste uge?
  • Tag afsæt i din masterplan
  • Husk at estimere hvor lang tid de tager
  • Husk at planlægge dem ind i din kalender
  • Hvis du skulle give dig selv ét godt råd til den uge der venter dig, hvad skulle det så være?

Radio 24syv – Veranda 07.05 uge 29, 2015 (1)

Episode 18. juli 2015|Varighed: 55:00

Presse - Veranda 07 05 uge 29, 2015 (1) - Radio 24-7 - Malou Storm

Hele sommeren sætter vi os hver lørdag morgen på verandaen med morgenkaffen, rundstykket og en morgencampari. Lørdag morgen er der nemlig tid til at tale om de ting, der rør sig i livet – stort og småt – det der fascinerer os, det der undrer os, og det der udfordrer os. Karen Albertsen og Stine Behrendtzen